Fra antikkens tænkere, til den tyske sturm und drang, frem til nutidens hotte popnavne. Som den tysk-amerikanske europop-sværvægter, Haddaway, der også rodede med kærlighedens væsen. Dog uden at komme med et klart svar, kun det desperate råb:"Baby, don't hurt me.'
Bloggens efterhånden alderende skribenter har heller ikke svaret. Mange års higen og søgen har ikke givet noget klart, endegyldigt svar. Kærlighed kommer og går. Og det i mange størrelser, former og farver. Og nogle gange er det eneste der skal til for at gen-antænde kærligheden, en simpel gnist.
Da Pierre Kanstrup første gang rystede sin imponerende manke på Fredensvang, var det som om et svagt ekko hørtes - et ekko af pokalernes gjalden. I Frederik Møllers gyldne, dunede overlæbe, var der et lysende glimt af en strålende og bedre fremtid.
Og pludselig stod han der, Tobbe Sana. Som i en sød svensk skærsommernatsdrøm. Faste læsere af bloggen ved, hvordan vi har det med enigmatiske skandinaviske mavericks.
Og så er vi her igen, midt i juli, med nye spillere, nye håb, nye ny-gamle AGF, en slags 'Det nye AGF' men i en endnu nyere udgave.
Den halv-beske smag af nedrykningsspil og den spøjse lettelse over at slutte som nummer 11 - drone-filmet af Moderskibet og fejret som er mesterskab - er skiftet ud med smagen af Lambada, tropenætter og erdbeer mit Sana.
I aften venter AC Horsens og Bo Henriksen. Bo Henriksens lokker skinner ikke gyldent, og i det stille brus fra det spaltede garn lyder kun visheden om endnu en sæson med et hold, som kommer fra byen med et årligt middelaldermarked.
Onwards and upwards - Kom så de hvi'e
Ingen kommentarer:
Send en kommentar